fredag den 3. oktober 2008

1. dag i Bonn

Efter 1. dag i Bonn har jeg besluttet mit at prøve bloggens verden.

Det lykkedes mig at lokke Jette med i lufthavnen, og der trillede kun enkelte tår -hun klarede det flot. Det samme gjorde damen ved check-in-skranken, da hun lod mig slippe uden at betale for 3 tasker (35 kg) + 15 kg håndbagage. Airberlin kan i øvrigt anbefales - god benplads og service - og ingen skjulte gebyrer!

Da jeg kom til Bonn tog jeg direkte ud på kollegiet, og troede jeg kunne få nøglen, så jeg kunne stille mine 50 kg bagage, som jeg var ved at være træt af at slæbe på - men nej. Ohne Mitvertrag kein Schlüssel - uden dokumenter og stempler går den ikke i Tyskland. Men han forbarmede sig dog lidt, og jeg fik lov at stille mine tasker. Så videre til næste kontor inde i byen (kollegiet ligger lidt uden for byen, dvs. udendenfor bygrænsen, men kun 10 min med U-bahn). Der var også ret mange andre der havde fået den ide, at komme lige den dag, så der var en hel del mennesker, som også skulle have stempel og lejekontrakt. Her lykkedes det dog for tysk burokrati at sejre over tysk effektivitet. Efter det første kontor skal man betale i en kasse et helt andet sted i huset, og herefter tilbage til det første kontor igen. Men efter en god time og 171€ fattigere kunne jeg tage tilbage til kollegiet - nu med Mietvertrag - og kunne få nøglen til mit værelse.

Jeg bor på 10. etage = ent house! (der er dog i den centrale del af huset en 11. etage) På trods af at der mangler de klassiske gulv-til-loft-penthouse-vinduer, så er udsigten er dog okay.

Selve værelset er 14 kvm. og minder meget om Rebæk. Jeg ved præcis hvad her er, for på vanlig tysk vis, blev det gennemgået med liste og underskrevet, så jeg ikke finder på at stjæle hverken sofabordet eller håndvasken.

Det er lidt underligt at skulle ud og købe alt ind igen. Der er meget lidt fællesting i køkkenet (det er noget blevet geklaut) Det er lidt ligesom at flytte hjemmefra igen. Man skal bruge salt og peber, en gryde, 2 tallerkner, et par knive og gafler, kaffe etc.

I dag står planen på videre udforskning af Tannenbuschområdet samt indkøb af flere nødvendigheder. Jeg tror også jeg i det mindste skal købe en topmadras til sengen - den er godtnok lidt hård.
Jeg har i hvet fald fundet ud af hvor godt jeg har det i lejligeheden :-)
Torben


1 kommentar:

Dr. B (BSWorm) sagde ...

Så kunne Bjarne jo lige smide den første kommentar til historien om Torbens liv i Tyskland…
Håber jeg kommer til at se stedet live – men umiddelbart ligner indretningen noget de har lært i forbindelse med bunkerbyggeriet i 40’erne… Lækker sofa / seng og elsker virkeligt det de har gjort med de orange farver!
Tænker du må føle dig helt hjemme i de farver – det minder om noget jeg har set i Hvidovre…

Torben: held og lykke med det hele… håber du kan overleve på pasta og ketchup igen (c;