onsdag den 22. oktober 2008

Hvor pokker er den domkirke som alle snakker om ... samt Augenklinik

Nu er den første uge i klinikken snart forbi (4 dages klinik), hvor jeg har været lidt mere på, end bare at skulle zappe forbi et par forelæsninger. Det har været meget spændende både at se nye sygdomme (i øjnene og øjnenes omgivelser), se et andet sundhedsvæsen og snakke et fremmed sprog. Har ikke haft nogle store kommunikative brølere, men tror at tyskerne tænker at jeg snakker som et 5 årigt barn, for min grammatik tror jeg ikke er for god. Håber dog det bliver bedre når jeg i næste uge fanger an med tyskkursus 2 gange om ugen.
De største forskelle jeg sådan lige har lagt mærke til er at overlægerne (Oberarzt) pisker rundt og de yngre læger (Assistentarzt) tager det sådan stille og roligt samt at lægerne skriver altting i hånder. Journalerne er jo svært ulæselige ... nærmest receptsprog, som farmaceuterne jo skal tage et kursus for at kunne tyde :-)

I weekenden var vi en 15-20 stykker der tog til Köln, og selvom alle snakker om den her gigantiske domkirke, som man bliver helt overvældet af og kan se overalt i byen, så lykkedes det heller ikke denne anden gang jeg kørte igennem byen at få øje på Kölner Dom ... Jeg bliver snart nødt til at tage til Köln med det ene formål at se den kirke!
For at der ikke bare skal være billeder af fulde mennesker, så bliver det af en plakat vi så på vejen ....

Fredag var vi i øvrigt til medicinerparty, som ikke fortjener så mange ord med på vejen, men det var sådan ca. et spørgsmål om der kunne proppes 500 mennesker ind et sted der max er beregnet til 350 ? ... og ja det kunne der, men så blev det også derefter!
... og så har jeg fundet ud af, at det godt kan være en smule hårdt at skulle være ung igen og feste 2 dage i træk til kl 5 om morgenen :-)
I dag ville jeg have været til min første fitnesstræning, og har det faktisk lidt dårligt med at jeg har fundet en undskyldning for ikke at komme afsted. Jeg har været til Hep-B vaccination, da jeg til trods for 3 vaccinationer i DK stadig har en titer på 0, og fik at vide af Betriebsarzt'en at jeg ikke måtte dyrke sport i 2 dage. Så jeg tænker at hvis jeg bare bliver hjemme i dag, så går det nok - bliver jeg nødt til at gøre noget for at få den titer op ... hmm - har det bare sprøjtet os med saltvand på RH?
Torben

1 kommentar:

Line sagde ...

Hallo!
Er du faldet i øltønden eller måske faret vild i domkirken? Du bliver nødt til at fortælle om dine eventyr noget oftere:-)
Line