mandag den 24. november 2008

Genforenet med min pung samt hvor er fagforeningen hernede?

Fredag aften var promillen blevet lidt for høj - eller også skal jeg bare lade være med at omgås så fjantede piger ?
Det lykkedes mig i hvert fald at miste min pung - eller principielt blev den stjålet. På vej til fest i U-bahn'n tog en af mine tyske veninder tog for sjov min pung og puttede den i sin taske - eller det troede jeg. Hun kom pludselig i tanke om at hun skulle stå ud 2 stationer før os andre, og styrede ud af toget, og nåede derfor ikke at give mig min pung tilbage. Keine Sorge tænkte jeg- jeg får den jo til festen bagefter. Det viste sig dog at hun havde lagt de i sit skød, og tabt den da hun stod ud!
Det blev en weekend med en del bitterhed og ærgerlser over alle de ting jeg skulle have reproduceret ... men det hele blev dog vendt til stor gensynsglæde da jeg mandag fik min pung igen på hittegodskontoret. Med alle penge og kort ... der er også ærlige mennesker i Tyskland - så måske bliver ikke alt Geklaut som jeg tidligere har postuleret.

Mangler på fagforeningens magt blandt lægerne skriger til himlen. Den anden dag på Dermatologisk afdeling havde den ene af reservelægerne arbejdet til kl. 22.30, og nu var hun i tvivl om hun turde skrive det på timesedlen - for hvad ville Chef-Artz'en ikke sige? ... og hun skulle i øvrigt møde dagen efter kl. 7.30. Ikke noget at sige til at hun så lidt klattet ud.
De 2 reservelæger snakkede lidt sammen og blev eninge om at 1-2 timer ekstra var okay uden at man skrev noget på, men når det var så meget så kunne man godt skrive lidt ekstra timer på. Det kan godt være det er mig der har en forkert indstilling, men når arbejdsugen for læger hernede er 70-80 timer så er der noget galt. En anden læge sagde at de fik ca. dobbelt så meget som Sygesøstrene, men at de også arbejdede minimum dobbelt så meget!
En af de studerende fortale også at han fik mere som natportier på et hotel (uddannet) end han ville få som færdig læge.

Torsdag aften kommer Jette herned. Nu har vi været væk fra hinanden næsten 2 måneder, og vi har begge klaret. Det er blevet savnet lidt, og måske også grædt en enkelt tåre. Nu kan jeg også hente bilen, nu hvor jeg har fået mit kørekort igen.

Ingen kommentarer: